mandag den 27. januar 2014

At give slip...

Så blev det mandag.. en dejlig snevejrs dag, for os der kan lide vinteren.
Weekenden blev brugt til at flytte for vores datter og svigersøn, som er flyttet i deres første fælles hjem. Det er en speciel følelse, men også dejlig. Men det er jo endnu et stort skridt væk fra mor og far :'/ Selvfølgelig er det en dejlig ung mand hun er flyttet sammen med, det er jo vores datter :-) og de to unge nyder hinanden.
Men jeg Synes det er svært at forholde sig til at vi har så voksen en datter, selvom der er fakta. Til sommer er hun uddannet pædagog og jeg synes det var igår hun startede i børnehaveklassen.

Nå men de unge mennesker havde ønsket sig puder til sofaen, så det skulle de selvfølgelig have.
stoffet er  HER fra og knapperne har jeg købt HER. Puderne er IKEAs de bedste.

der er syet i hør/bommuld og blev godkendt af Anne og Jonis <3

3 kommentarer:

  1. Tja, årene går bare så stærk. Kan godt genkende dine følelser. Men det er også med stolthed, jeg kunne give slip - visheden, at de selv kan og er bleven dejlige uafhængige unge mennesker.

    SvarSlet
  2. Uh, kan godt huske følelsen, selv om det er en del år siden - men havde det som Kortmager skriver, man er jo også stolt over at sende dem "ud i verden" med visheden om at de både kan og vil klare sig selv.

    SvarSlet
  3. Puha. Det er det jeg står midt i. Jeg synes, det er virkelig underligt. Jeg skal både give slip og overlade kontrollen til andre. For H kan jo ikke selv.
    Men jeg er jo ikke den første, der er i den situation, og de andre har jo overlevet, så mon ikke også jeg gør det - engang ?
    Fine puder du har lavet til de unge. Og de nyder nok at have en mor, der kan den slags.

    SvarSlet

Skriv gerne en kommentar.. det vil kun glæde mig